Mens internettet er blevet et redskab til global forbundethed, er det stadig et vigtigt anliggende at fremme et stadig mere inkluderende digitalt landskab. Et aspekt, der ofte undgår at blive gransket i denne sammenhæng, er tilgængeligheden af memes. Disse visuelle uddrag af humor og vid, som fylder vores feeds på de sociale medier, er blevet en fast bestanddel af den digitale kommunikation. Men mange tænker ikke over, hvordan disse tilsyneladende uskyldige billeder kan skabe barrierer for mennesker, der er afhængige af hjælpemidler.
Memes bliver ofte delt som billedfiler, ofte med overlejret tekst. Selvom det virker ligetil og inkluderende, er dette format en stor udfordring for dem, der er afhængige af skærmlæsere og andre hjælpeteknologier. Problemet ligger i begrænsningerne ved disse teknologier. Mens de er dygtige til at fortolke almindelig tekst, snubler de, når de står over for tekst indlejret i et billede. Det udelukker mennesker med synstab fra dette afgørende aspekt af moderne digital kultur.
Tekst-til-tale-software, som indtaler digitalt tekstindhold for folk med synstab eller ordblindhed, kæmper med memes. Når man støder på et billede, kan softwaren kun give en generel beskrivelse, og enhver overlejret tekst går ubemærket hen. Det betyder, at personer, der er afhængige af disse teknologier, får en fundamentalt fragmenteret oplevelse uden de lagdelte betydninger, som memet havde til hensigt at kommunikere.
Tænk på et meme med et billede fra en populær film med en billedtekst, der på humoristisk vis genfortolker scenen. Humoren kommer fra sammenstillingen af billedet og teksten. Problemet er, når en skærmlæser støder på dette meme, og softwaren ikke kan give en præcis og omfattende beskrivelse. Brugeren går glip af den tilsigtede humor og reducerer memet til en tom skal uden kontekst.
Et andet problem er den udbredte brug af kulturelle referencer og internetslang i memes. Det gør dem endnu mere utilgængelige, da de som regel kun forstås inden for en bestemt kontekst eller et bestemt fællesskab. At forstå et memes underliggende humor eller stemning kræver ofte en dyb fordybelse i en bestemt facet af populærkulturen, hvilket kan være svært for personer, der ikke er indviet i disse specifikke kredse.
Selv hvis teknologien kunne læse teksten i et billede, ville den ikke effektivt kunne oversætte joken eller den kulturelle kontekst. At transskribere et meme til tale gør det ikke automatisk tilgængeligt, hvis softwaren ikke kan fortolke de specifikke kulturelle og humoristiske nuancer.
Det betyder dog ikke, at situationen er helt dyster. Øget bevidsthed om tilgængelighedsproblemerne omkring memes har ført til nogle lovende løsninger. "Alt text" - en HTML-attribut designet til at give en tekstbeskrivelse af billeder til skærmlæsere - har vundet indpas. Indholdsskabere kan tilføje alt-tekst til deres billeder, hvilket giver en beskrivelse, der kan læses af skærmlæsningssoftware.
Men det er mere end bare den tekniske side, der skal løses. En stor del af dette problem ligger i at øge bevidstheden blandt indholdsskabere og opmuntre til en udbredt anvendelse af praksisser som at inkludere alt-tekst. Jo mere skaberne er bevidste om disse tilgængelighedsproblemer, jo mere kan de spille en aktiv rolle i at gøre deres indhold tilgængeligt for alle.
Memes er blevet en hjørnesten i digital kommunikation, men de giver også uforudsete udfordringer i forhold til tilgængelighed. Mens vi fortsætter med at dyrke et mere inkluderende digitalt landskab, er det afgørende at være opmærksom på de subtile måder, hvorpå vi utilsigtet kan udelukke enkeltpersoner fra samtalen.
Ligesom memes har ændret den måde, vi kommunikerer på online, skal vores tilgang til at skabe og distribuere dem også udvikle sig for at sikre, at ingen bliver holdt udenfor joken.
