For mange webudviklere handler det om æstetik, når de vælger skrifttyper til deres hjemmesider. Men for mennesker med ordblindhed kan valget af skrifttype være afgørende for, om teksten på en side kan læses eller ej.
Der findes to skriftfamilier, serif og sans serif. Times New Roman er for eksempel en serif-skrifttype, og Arial er en sans-serif-skrifttype. Serif-fonte har små seriffer eller haler på bogstaverne. For en ordblind bruger kan tilstedeværelsen af seriffer på bogstaverne resultere i, at ordene bliver et visuelt forvirrende rod. Sans-serif skrifttyper er, som navnet antyder, uden seriffer. Sans-serif-fonte er meget mindre forvirrende og lettere at læse for ordblinde. De bedste sans-serif-fonte at bruge er Verdana, Helvetica eller Arial. Kursive skrifttyper samt kursiv for både serif- og sans-serif-skrifttyper er blandt de sværeste at læse for ordblinde. Kursive skrifttyper er populære ud fra et designmæssigt synspunkt, men de er et meget utilgængeligt valg af skrifttype.
OpenDyslexic er en open source-skrifttype, der vægter bogstaver på en sådan måde, at ens bogstaver ikke kan forveksles med hinanden. Almindelige læseproblemer som bogstavhopping og linjespring kan stadig forekomme med OpenDyslexic. Det er en skrifttype, som det tager lidt tid at vænne sig til, og som med alt andet er det ikke en skrifttype, der passer til alle. For dem, der vælger at bruge OpenDyslexic, kan den ofte være et værdifuldt værktøj. Som en, der læser bøger hver aften, har muligheden for at bruge OpenDyslexic på min Kindle-app betydet, at jeg ikke genlæser afsnit, jeg har overset, eller læser ting forkert. Desværre har det ikke været lige så nemt at bruge det på min computer til browsere, da mange hjemmesider ikke fungerer godt med tilføjelsen.
